Hamborg - en lille indkøbstur


Jeg var igennem længere tid (læs, år), blevet anbefalet til at tage en tur til Hamborg for at se Modelleisenbahn Wunderland, og da vi ingen yderligere rejseplaner havde denne sommer, blev beslutningen om en 4-dages tur til Hamborg taget.

Selvfølgelig skulle turen foretages med tog, og hotellet ligge i umiddelbar nærhed af mindst 1 spor. Det blev Europäische Hotel lige overfor hovedbanegården, og hotelværelset havde udsigt over den nordlige del af banelegmet. OG - med hotelværelset fulgte der en 3-dages billet til fri afbenyttelse af alt hvad HVV kørte med (U-bahn, busser, regionaltog indenfor bygrænsen) :o)

Udsigt over banelegemet fra hotelværelset

Udsigt over banelegemet fra hotelværelset.

Forberedelse

Jeg havde forberedt mig en smule hjemmefra, ved at gå ind på 1zu160.com, hvor jeg kunne finde en forhandlerliste i Hamborg. Se listen med forhandlere i Hamborg (åbner nyt vindue/fane).

Jeg printede adresser og kort, samt tjekkede deres hjemmesider for spor N-varer, så jeg evt. kunne udelukke nogle hjemmefra. Jeg fandt frem til 5 interessante adresser, som jeg ville besøge, hvis jeg kom i nærheden af dem. Dog var der én som jeg VILLE besøge, da de beskrev sig selv som "Din spor N-specialist i Norden", hvilket jo lød lovende...

Jeg nåede dog "kun" de 3 af dem, og jeg beskriver dem i den rækkefølge som jeg besøgte dem:
 

Modellbahnen Uwe Hesse

Uwe Hesse Modellbahnen

Modellbahnen Uwe Hesse  1,5 stjerner

Landwehr 29

22087 Hamburg

Tlf. +40 25 52 60

Web: http://www.hesse-modellbahnen.de

Uwe Hesse Modellbahnen

Beskrivelsen af butikken på 1zu160.com lød lovende, hvor der stod at han førte de fleste mærker. På hjemmesiden kan man se hvilke, og Arnold var en af dem - altså gik vi en times tid derudaf fra hotellet. Hvis man er "bange" for fremmede folkeslag (afrikanere og folk fra mellemøsten), skal man IKKE bruge sine gå-ben. Steindamm er det rene Sharia-område, så tag U-bahn'en derud - den holder næsten ved døren.

Hjemmesiden

Hjemmesiden er ikke rigtigt noget at råbe hurra for - den er ikke en web-shop, men snarere et visitkort med en masse logoer for de fabrikater som de forhandler. Siden har en ramme (iframe) med nyheder i form af links til en masse pdf-filer fra fabrikanterne.

Butikken

Butikken havde et nogenlunde udvalg af spor N, men desværre ikke i sædvanlig tysk mængde. Byggesættene var de "gængse" som vi ser herhjemme. Der var i glasdisken udstillet en lille smule brugt rullende materiel (2 små bakker), og alle de nye produkter var nysseligt opstillet på hylderne bag disken. Ikke nok med det - æskerne vendte "gavlen" udad, så man skulle kunne fabrikatnumrene hjemmefra, hvis man ville tjekke hvad han havde på hylderne.

Nu havde jeg brugt en times tid på at vade derud, så noget med hjem ville jeg ha': 2 stk. trapper + tilhørende gelænder fra Plastruct.

Altså - for spor N-folket er der ikke rigtig noget grundlag for at bruge tid på et besøg hos Uwe - desærre...
 

Züge und mehr...

Züge und mehr

Züge und mehr...  4 stjerner

Altstädter Straße 17

22095 Hamburg

Tlf. +40 30 09 23 53

Web: http://www.zuegeundmehr.de

Züge und mehr

Der er ingen nærmere beskrivelse af butikken på 1zu160.com, men da den lå i ca. 20 minutters gå-afstand fra hotellet, skulle den besøges uanset hvad. Det passede også med at den sidste butik som jeg ville besøge, havde middagslukket indtil kl. 15 samtidig med, at konen ikke som jeg er A-menneske, og derfor har brug for mere tid om morgenen...

Hjemmesiden

Hjemmesiden indeholder også en webshop, som dog for N-folket ikke er særligt omfattende. Hjemmesidens indhold af N-produkter er overhovedet ikke sammenligneligt med udvalget i butikken.

Hjemmesiden bærer derfor præg af manglende vedligeholdelse/opdatering, hvilket er ærgerligt. Endvidere har hjemmesiden også det for N-folket irriterende islæt, at i nogle tilfælde skal man klikke helt ind til den specifikke vare, for at finde ud af om det enten drejer sig om spor N, H0 eller TT. Kun i enkelte tilfælde er sporvidden kategoriseret i menuen.

Butikken

Butikken er hyggelig med mange kroge, som opfordrer til udforskning. N-udvalget er fint, men ved byggesæt er der kun fra Faller, og meget lidt fra Auhagen - Faller-udvalget udemærker sig ved, at der var en del som man ikke støder på herhjemme.

Betjeningen er villig og venlig, og går man helt om bag i butikken, vil man finde et flot H0-anlæg.

For N-folket er butikken så absolut et besøg værd, og jeg kommer gerne igen :o)

Uwe Hesse Modellbahnen
Uwe Hesse Modellbahnen

Modelleisenbahn Harburger-Lokschuppen

Modelleisenbahn Harburger-Lokschuppen

Modelleisenbahn Harburger-Lokschuppen  4,5 stjerner

Denickestraße 92

21075 Hamburg-Harburg

Tlf. +40 76 11 51 68

Web: http://www.harburger-lokschuppen.de

Modelleisenbahn Harburger-Lokschuppen

Tag Linie S3 og stå af ved Heimfeld

På 1zu160.com har indehaveren af butikken, Ingo Czekai, skrevet en længere præsentation af forretningen
- det vidner om entusiasme. Butikken ligger i Harburg, et pænt stykke fra hovedbanegården, men med mit tourkort var det bare at stige på linie S3 (S31 kører på samme linie, men stopper ikke ved Heimfeld).

Man skal gå et pænt stykke fra Heimfeld til Denickestraße, men i godt vejr er turen dejligt fredelig næsten uden trafik - ja, butikken ligger i en forstad, og er placeret i et slags inkøbscenter blandt boligblokke og villaer.

Hjemmesiden

Selvom indehaveren på 1zu160.com proklamerer at han udelukkende forhandler N-produkter, er hjemmesiden også indeholdende produkter, lige fra spor Z til G. Heldigvis er menuen opdelt i sporvidder, så man ikke klikker forgæves rundt, som man ofte skal på andre webshops (især herhjemme).

Hjemmesiden indeholder, i modsætning til den fysiske butik, kun nye/ubrugte produkter, hvilket jeg synes er lidt en skam.

Butikken

Butikken er én af de mindste jeg nogensinde har været i, men hold op hvor var der meget..! Jeg kan ikke huske om der KUN var N-produkter i butikken, men der var en hel del brugte varer i N. Der stod kasser stablet alle steder hvor der var gulvplads, men indehaver og personale var meget ivrige til at hjælpe med at finde det man nu kunne finde på at spørge efter - også selvom det afstedkom et længerevarende fysisk arbejde.

Glasmontrene var fyldt med brugt rullende materiel, og hylderne var fyldt godt op med huse og tilbehør i spor N (Nyt). Selvom antallet af kvadratmetre var beskedent, ville jeg kunne bruge TIMER derinde, men jeg havde jo konen med, og selvom hun er en aldeles rummelig én af slagsen, er der alligevel et vis "pres".

Selvom Harburger-Lokschuppen ligger et godt stykke fra hovedbanegården, er den så absolut et besøg værd for N-folket, og jeg skal helt sikkert visitte butikken igen, næste gang jeg kommer til Hamborg - helt sikkert..!

Afslutningsvis

- kan siges, at prisniveauet i butikkerne er som her i DK, så der er ikke noget sparet ved at handle i Tyskland. Udbuddet af N-produkter er dog generelt større, end vi er vant til herhjemme (hvis vi lige ser bort fra JKModel), og så er udbuddet af butikker heldigvis noget større dernede :o)

 

KOMMENTARER:

Har du (også)

et godt tip til ovenstående artikel, som vi andre kunne have glæde af, skulle du tage at skrive til os.
Du bliver selvfølgelig hædret med navns nævnelse, som det sig hør og bør.
Du kan eventuelt se lidt om hvordan det foregår rent praktisk.