Projektet blev startet op i 2014, og det ældste barnebarn er forlængst vokset fra modeltogs-interessen - ligeledes nr. 2; 3 og 4 i rækken. Håbet hænger dog stadig i nr. 5, meeeen - det ser sgutte for godt ud...
Dog er nr. 5 MEGET interesseret i modelbyg, og vi bygger da også huse sammen i størrelse H0 (passer til hans biler), så mon ikke han kan guides ind på rette spor (N) på et tidspunkt?
Men om alting er - overhaler ungerne mine intentioner, bliver projektet brugt til (min) oplæring udi modeltogs-opbygning, og resultatet kan så måske bruges på messer eller udstillinger - hvem véd.
Sporplanen er et såkaldt kødben, som er krøllet sammen over 2 nieauer, hvilket derved eliminerer en rundt-og-rundt-kørsel, som lynhurtigt bliver kedelig.
Størrelsen på banen er 120 x 60 cm.
Hele plan 1 - dog med et lille udsnit af plan 0 (Nyt lay-out).
Plan 0 - det skjulte...
Selve baseboardet er bygget af 6 mm. birke-finér - birkefinér fordi det er formstabilt, og kan købes i alle Jem&Fix-butikker i størrelse 120 x 80 cm.
Jeg indkøbte 2 finérplader, og jeg gjorde meget ud af at mærke skinneføringen op - i AnyRail (som sporplanen er tegnet i), kan man måle fix-punkterne op med en målepind.
Hele plan 1 - dog med et lille udsnit af plan 0 (Nyt lay-out).
Skelettet med skinneunderlag på det skjulte plan + det synlige som skal være en buet bro over en sø.
Plan 0 - det skjulte...
Skinnelægning (prøveopstilling) på det øverste plan (Gammelt lay-out).
Her sættes tålmodigheden en smule på prøve: Skinneunderlaget skal passe til højden på den tiltænkte bro incl. højden på bropillerne. Der skal files lidt her, og pudses til der. Og som man kan se på billederne, er der utallige streger og markeringer, for at det hele kan gå op i en højere enhed - men hyggeligt er det jo :o)
Tilpasning og prøveopstiling af broen over skovsøen (21-06-2015).
Bropillerne limes fast til søbunden inden spartling.
Søen har et afløb i form af en lille bæk/å (ja, der mangler et kilde-tilløb - det kommer), hvor der selvfølgelig også skal være en bette dobbeltsporet bro fra Arnold.
Brostykket fandt jeg i en rodekasse hos min lokale tog-pusher (JK Model i Aabyhøj), og jeg fik det gratis for at tage det med mig :o)
Pænt var det dog ikke, men med en klat maling hist og her + et par Faller-gelændere, blev det alligevel til en hæderlig bro.

Bropillerne til ovenstående bro, er lavet af Fallers Decorplatte Profi (ja, jeg véd ikk´ hvad det hedder på dansk), da de tilstødende skinner lige inden og efter broen er buede, og det kan man ikke få færdige bropiller til...
- og således bliver broerne placeret i forhold til hinanden.
Jeg blev præsenteret for noget aluminiums-net, som skulle gøre det mere end nemt, at forme et landskab, hvilket det også var - og man kunne endda klippe i det med en almindelig saks.
Men Gud Fader bevar mig vel, hvor de små stykker alu-net stikker - og de ligger alle vegne - det gjorde så heller ikke mere behageligt, at det kun kunne limes med varm-lim, hvilket enhver som har arbejdet med sligt, véd hvor varmt det lim kan være...
De første net monteres.
Efter monteringen af alu-nettet, var det tid at prøve at arbejde med Sculptamold = en ny og særdeles positiv oplevelse.
Sculptamold er svært at få fat i, men heldigvis kan man også lave det selv - det har jeg gjort, og mine erfaringer med fremstillingen af det, kan du finde et link til i bunden af siden
Spartelmassen smøres på.
Bag søen og broen over denne, skal klippevægs-fremstilling prøves af - især fordi at der mellem stationsområdet og søen skal være en lang stenmur, og stenmur begge steder, bliver en kende for meget af det gode.
I stedet for at begive mig udi, som en dreven samurai, at svinge en spartel og/eller en sløv hobbykniv, og dermed sprede flamingokugler og gipsstøv rundt i rummet, indkøbte jeg nogle støbeforme fra Woodland Scenics. De er formidable, og enormt nemme at arbejde med.
Her skal klippestykkerne være.
Gips-støbte klippestykker
Klippestykkerne limet på (10-07-2015).
Der er skrevet en trin-for-trin-artikel om opbygningen og maling af klippevæggen, og du finde et link til artiklen i bunden af siden.
Et lidt længere kapitel, da der (endnu) ikke er skevet en artikel om emnet.
Søens bund malet.
Grupper af sten limet efter ballast-metoden.
Sort Wash til sprækker.
Rundhåndet DryBrush med Vallejo´s Stone Grey 70.884.
Sidste lag DryBrush med Vallejo´s White 70.951.
De første vandplanter fra NOCH.
Donhammer fra NOCH.
Lidt "merchandise" til skovsøen.
Forsøg med siv omkring bådbroen.
Færdig sø inden "vand".
En sidste-års blomsterstand fra en Klatre-hortensia er efter trimning blevet brugt som væltet træ ved søbredden.
Første "lag" vand inden tømmerflåden limes fast.
Sidste "lag" vand med tømmerflåden limet fast = færdig sø.
Den opmærksomme læser vil se, at der er en hel del ledninger tilknyttet skinnerne - jeg har loddet ledninger på laskerne, ved hver anden skinnesamling. Dermed er jeg SIKKER på at alle skinner får tilført kørestrøm.
Så blev der lagt skinner på plan 0.
Mange ledninger, men heldigvis kun i rød og sort - endnu...
Efter en vellykket testkørsel på Plan 0, er tiden så kommet til den mere synlige del. Her skulle alle relæerne til sporskiftene nedfældes i finérpladen - sikke et arbejde..!
Og her laver jeg (endnu) en Fejl-40 - der blev kun lige skåret ud, så relæ'et kunne være der - nu her hvor alt er på plads, fandt jeg så ud af, at jeg ikke ville kunne skifte dem ud, hvis én af dem pludseligt strejkede..! - DET véd jeg så til næste gang, jeg skal bygge...
Der er en smule forskel på det oprindelige lay-out, og så det som jeg på nuværende er kommet frem til - bla. tilkørsel til fabrikken. Oprindeligt skulle man "om bagved", for at komme dertil, men jeg fandt ud af, at hvis der skulle være en smule harmoni i anlægget, skulle industrisporet gå fra stationen af.
Endvidere er der tilført et kryds-sporskifte, fordi jeg ville have en lille köf-remise - af fremstillingen af denne remise, kom der en hel artikel ud af, og du kan finde link til denne nederst på siden.
ENDELIG har jeg skiftet Vollmer-remisen ud med en mindre Arnold, og så skal sporet til denne rettes ud - det giver også plads til endnu en jernbane-overkørsel.
Foreløbig placering af bygninger (Gammelt lay-out).
Så starter skinnearbejdet på 1.ste sal (Gammelt lay-out).
Flexskinne-montering er ikke det nemmeste jeg har prøvet (Gammelt lay-out).
Endelige skinneføring - dog skal skinnen i rød cirkel rettes ud.
Læs artiklen om Sculptamold►
Læs artiklen: Klipper - så nemt er det...►
Læs om: At scratchbuilde en köf-remise►
Copyright © 1til160-uNiverset.dk 2014 - 2026
Made by FlazArt Webdesign