Mit rullende materiel


Det er jo klart for enhver: Uden noget at bruge transformatorerne til, går det jo slet ikke. Jeg har således gennem årene fået samlet mig en hel del med hjul på, og jeg er slet ikke færdig med at "samle" :o)

lokopstilling

Da jeg har været væk fra hobbyen en hel del år, er det klart, at alt hvad jeg havde var analog styret. Det der moderne digital, var slet ikke noget for mig, og det betød jo, at alt hvad jeg indkøbte i min tilbagevending til hobbyen var analogt.

Men som det foreningsmenneske som jeg er, var jeg mere eller mindre "tvungen" til at snuse til den digitale verden, hvis jeg ville køre på min klubs anlæg.

I dag kunne jeg ikke drømme om at købe analog trækkraft, men da jeg har et anseeligt antal analoge loks (60+), kommer jeg nok ikke uden om et loddekursus, og en intro i digitaliseringens verden.

Men indtil da er jeg nødsaget til at kunne omstille mit anlæg til henholdsvis analog og digital drift...

Tema:

Da jeg kun havde tysk materiel, var det nemmeste at fortsætte med dette lande-tema - og give ekstra for materiel bare fordi der stod DSB på det, kunne jeg ikke drømme om, men...

DSB-materiellet har lige så stille listet sig ind, så mine landskaber må mere eller mindre kunne understøtte begge lande - som en start havde jeg indkøbt MZ4-overdele, for at give dem DB-logoer på - så havde jeg lissom et ben i hvér lejr.

Men som alle andre projekter som man har samlet sig sammen, er det endnu uvis HVORNÅR jeg kommer igang med sligt...

Som et Nota bene

- skylder jeg nok at fortælle, at jeg går altså ikke helt vildt meget op i tidsperioder - men - så alligevel lidt...

Jeg må indrømme at jeg idag ikke er meget for at blande for mange epoker sammen når der køres, men DAMP vil der altid være på skinnerne - om ikke andet, så som museumstog eller som event-ditto.

Copyright © 1til160-uNiverset.dk 2014 - 2026
Made by FlazArt Webdesign