Maling og patinering af Arnolds tipvogne

Tipvogn fra Arnold Rapido i originalfarver

Tipvogn fra Arnold Rapido i sine originalfarver

Tipvogn fra Arnold Rapido i originalfarver

Tipvogn fra Arnold Rapido efter maling/patina

Lad det være sagt med det samme: Jeg er på ingen måde en ørn til patinering, men emnet interesserer mig, og da jeg har 12 stk. af Arnold´s tipvogne (samt at de kan skaffes for en billig penge - brugt...), måtte det gå ud over én af dem. Men også fordi, at jeg ikke bryder mig synderligt om Arnold promovering af fabrikant-farven (orange) - især ikke på vogne som må formodes at være udsat for en del slitage og grov håndtering i det virkelige liv...

Så´n gjorde jeg:

Tipvogn fra Arnold Rapido i originalfarver

 
Først og fremmest måtte jeg skille vognen så meget ad jeg kunne, da det ellers ville være utopi at skulle få et nogenlunde ordenligt resultat ud af anstrengelserne.

Heldigvis er det så´n, at hvis man har sløset en smule med klipningen af fingernegle, kan man snildt pille vognen fra hinanden uden brug at værktøj - dog skal man være en smule forsigtig, da man ellers kunne komme til at knække noget uopretteligt.
 

Tipvogn fra Arnold Rapido i originalfarver

"Dækket" blev malet med Vallejo´s "German Cam. Black Brown - 70.822" (øverst).

Pufferne malet sorte

Puffer malet sorte

Bremseklodserne malet sorte

Bremsebakker malet sorte - kunne oss få lidt rustpatina...

 

Grundfarvelægning

Grundfarven

Grundfarven er en blanding af Humbrol 113 og 33 - begge matte.

Her røg jeg lidt i et dilemma, da den farve jeg havde fundet (Humbrol 133 - rødbrun) var af satin-typen (halvblank), og jeg ville jo gerne at de skulle være helt matte. Nuvel, jeg kunne jo bare give dem en gang mat lak efterfølgende, men det havde jeg ikke på det tidspunkt...

I stedet brugte jeg Humbrol´s nr. 113 og deri kom jeg 50 dråber nr. 33 (Stålsort/grå), for at gøre farven "støvet", og nu var det bare at male resten uden at ramme noget af det som jeg allerede havde malet.

Patineringen - det "dirty look"

Bremseklodserne malet sorte

Dry-brushing af dørkpladen i vognbunden

En meget lys grå - nærmest hvid - blev med dry-brushing-metoden, brugt til at fremhæve dørkplademønsteret og diverse rør og andre påmonterede dimser.

Note:
Dry-brush - en såre simpel teknik, som dog kræver lidt øvelse, men det er overhovedet ikke svært..! Det kan du læse nærmere om i min artikel om Dry-brush*)

Nu var det tid at gøre vognen og ladet beskidt. Det blev gjort med en mat stålsort/grå mat (Humbrol 33), og metoden kan man vel kalde for semi-dry-brushing.

I stedet for at man ved dry-brushing nærmest stryger penslen blødt henover emnet i lange blide strøg, trykker man lidt hårdere ved semi-metoden, laver korte strøg, eller ligefrem "dutter" med penslen. OG - man skal ikke tørre så meget maling af penslen, inden man går i gang.

MEN - man skal stadig være lidt forsigtig, så man ikke maler det hele for sort. Sker det, må man semi-dry-brushe med grundfarven efterfølgende.

Semi-dry-brush af den indvendige side af ladet
Semi-dry-brush af den udvendige side af ladet
Semi-dry-brush af undervognen

Det kan på nuværende se lidt for detaljeret ud, men når det bliver samlet, bliver det lidt mere naturligt - se blot på billedet til højre hvor ladet er fotograferet sammen med undervognen, som nu også er gjort beskidt.

Slid på kanten af ladet

Nu er vi snart færdige - vi mangler bare at tilføje en lille smule slid. Det gør vi med en meget lys grå eller en hårdt tonet hvis, f.eks. Vallejo´s gråhvid 70.933

Slidet af metallet må formodes at opstå ved kanten af ladet, da det er her godset hældes udover. Og for at det ikke skal blive for meget af det gode, har jeg valgt KUN at male slid der...

Hjulene har fået et rustent patina

Som det sidste inden vognen samles, har jeg valg at give hjulene et rustent udseende - det har jeg gjort med Humbrol´s nr. 29.

Den er på ingen måde rust-farvet - det havde jeg ikke lige ved hånden. Den er nærmest hen i retningen af Khaki, men som situationen bød sig, måtte jeg tage til takke med den - og det virker vist meget godt alligevel...

PS. Det er med vilje, at jeg ikke har malet resten af hjulet metalfarvet, da det vil give dårlige køreegenskaber.

Så nu...

- skal vognen bare samles igen (lisså forsigtigt som den blev skildt ad), og man har nu en vogn som virker naturlig, gammel og særdeles slidt.

Resultatet af patineringen af 12 vogne

 


Læs eventuelt også:

Mal med Dry-Brush-metoden ►
En lille artikel om det at patinere efter Dry-brush-metoden.

KOMMENTARER:

Har du (også)

et godt tip til ovenstående artikel, som vi andre kunne have glæde af, skulle du tage at skrive til os.
Du bliver selvfølgelig hædret med navns nævnelse, som det sig hør og bør.
Du kan eventuelt se lidt om hvordan det foregår rent praktisk.